Praktisk om bolig og ydelser

Der er praktiske forhold og valg, som melder sig i forbindelse med en flytning.

Hvad skal du have med?

Du skal medbringe dine egne møbler bortset fra seng, som plejehjemmet stiller til rådighed.  Som hovedregel er der plads til en lille sofagruppe og spisebord med stole. Boligen har ikke gardiner, men vi hjælper gerne med kontakt til en gardinmontør før eller efter indflytningen.

Derudover skal du have tøj, sengetøj, håndklæder, dyne og pude med, som skal være mærket med dit lejlighedsnummer. På denne måde har vi lettere ved at holde styr på dine ejendele, når de kommer til vask og skal retur igen.

Vi anbefaler også, at du køber en pengekasse med lås til opbevaring af penge og værdigenstande.

Tøjvask og rengøring

Vi tilbyder vask af personligt tøj som en valgfri ydelse. Personligt tøj vaskes i maskine, og ydelse dækker ikke tøj, som kræver fin- eller uldvask. Vi anbefaler derfor, at du køber tøj egnet til maskinvask, hvis du vælger denne ydelse.

Af hensyn til personales arbejdsmiljø anvender vi kun rengøringsprodukter, der er svanemærket og parfumefri. Dette gælder også, hvis du vælger selv at indkøbe rengøringsprodukter.

Støvsuger og moppesystemer skal være af ergonomisk design, så personalet kan justere højde og dermed tilpasse deres arbejdsredskaber individuelt.

Lovbundne og valgfrie ydelser

Lovbundne ydelser

  • Husleje
  • El
  • Varme
  • Vinduespolering i fællesarealerne.
  • Døgnkost

Valgfrie ydelser

  • Toiletartikler (tandpasta, hudcreme, shampoo og sæbe)
  • Rengøringsartikler (opvaske- og rengøringsmiddel, toiletrens, toiletpapir, køkkenrulle, affaldsposer)
  • Vask af personligt tøj (vaskemiddel er inkluderet i prisen)
  • Vinduespolering i egen lejlighed

Fælles for lovbundne og valgfrie ydelser er, at du betaler for de ydelser du modtager.

DOMEA kan oplyse, hvor meget huslejen pt. udgør.

Priser for de valgfrie ydelser fås hos personalet eller plejehjemslederen. Valgfrie ydelser vælges årligt i november og gælder ét år frem.

Vær opmærksom på, at du selv skal sørge for indkøb af artikler eller ydelser, hvis du vælger plejehjemmets valgfrie ydelser fra.